Rykker ind med trommer og dans: "Det mangler i den danske kirke"

Mange steder i hovedstadsområdet bliver kirkedøren åbnet for udenlandske menigheder. Den enkelte kirke bestemmer selv, hvor de sætter grænser, siger koordinator fra folkekirken.

Søndage i din lokale folkekirke er måske mere farverige, end du forventer. For fællesdans og fremmedsprog er intet særsyn.

The Presbytarian Church in Cameroon har de sidste år fået lov at bruge Opstandelseskirken i Albertslund.
The Presbytarian Church in Cameroon har de sidste år fået lov at bruge Opstandelseskirken i Albertslund.
Foto: Sofie Gauger

Knap 30 kirker i hovedstadsområdet låner eller lejer nemlig lokaler ud til kristne migrantmenigheder.

Migrantmenigheder er kristne menigheder, som består af tilflyttere fra mange forskellige steder i verden.

I hele Danmark, både i sognekirker og egne lokaler, er der cirka 250-280 migrantmenigheder, vurderer Tværkulturelt Center. 

Fra 145 menigheder i 2004, er antallet derfor op imod fordoblet de sidste 15 år. Og et nyt interaktivt kort har nu gjort det lettere for alle og enhver at finde frem til migrantmenighederne. 

quote Hvis folkekirken er hundrede procent etnisk dansk, så afspejler vi ikke det omgivende samfund.

Birthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center

- Folkekirken skal afspejle samfundet

Hos Tværkulturelt Center skaber man kontakt mellem folkekirken og de mange nye migrantkirker. De giver ifølge centert et friskt pust.

- Hvis folkekirken er hundrede procent etnisk dansk, så afspejler vi ikke det omgivende samfund, og det er ikke holdbart i længden, siger netværkskoordinator Birthe Munck-Fairwood til TV 2 Lorry.

Ville det ikke være bedre for integrationen, hvis de blev en del af de danske menigheder, der allerede findes i kirkerne?

Jo, men sådan spiller klaveret ikke. Det er ikke virkeligheden, mener Birthe Munck-Fairwood. 

- Når man kommer til et nyt land, så betyder det rigtig meget at kunne mødes på sit eget sprog. Vi kender det fra danskerne, der har over halvtreds danske kirker i udlandet. Når vi rejser ud, så vil også gerne holde gudstjeneste på vores måde og på dansk.

Den følelse genkender Michael Tayor, der er tilflytter fra Cameroun.

- Vi tror på, at Gud skal tilbedes ved, at vi synger og danser, og det mangler i den danske kirke. Så det passer ikke godt til os, og vi føler os ikke rigtigt komfortable, fortæller han til TV 2 Lorry. 

Han tilhører en menighed fra the Presbyterian Church in Cameroon, der fået lov at låne Opstandelseskirken i Albertslund hver søndag eftermiddag. 

Ingen faste grænser

Spørgsmålet er, hvor rummelig den danske folkekirke skal være, når den inviterer kristne fra hele verden indenfor. 

Hos Tværkulturelt Center nævnes kun forbud mod gendåb som værende uden for diskussion. 

Der er nok nogle, der vil tænke: Hvad så med åndeuddrivelse eller tungetale. Ville det kunne tolereres?

- Det vil selvfølgelig være op til den enkelte værtsmenighed, svarer Birthe Munck-Fairwood.

- Og det er jo på ingen måde det generelle billede af migrantmenigheder.

Hun siger også, at man som dansk kirke ikke skal kunne garantere for migrantmenighedernes teologi for at byde dem velkommen. 

Ifølge Henrik Friberg, der er dansk præst i Opstandelseskirken i Albertslund, er holdninger og teologi ikke noget, den danske og den camerounske menighed diskuterer med hinanden. 

- Nej, det er kun, når jeg som præst nørder lidt med det. I virkeligheden så handler sådan et samarbejde her jo om, at man ikke går på opdagelse efter forskellene og prøver at finde dét, der kunne trykke på den ene eller det anden måde. Man går på opdagelse efter det, vi kan sammen, siger han til TV 2 Lorry. 

Søndagsgudstjeneste for den danske menighed i Opstandelseskirken i Albertslund.
Søndagsgudstjeneste for den danske menighed i Opstandelseskirken i Albertslund.
Foto: Sofie Gauger

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik