Torsdag fortalte TV 2 Lorry om den sindslidende Lennart Henriksen med hjerteproblemer, der døde på en iskold terrasse ved sit værelse, selvom Rehabiliteringscenteret i Albertslund, hvor han boede, havde fået besked om, at han skulle tilses hvert kvarter.
Fredag foreviste vi indslaget for tre af de personer, der ved allermest om det sociale område. Vi bad dem komme med et bud på, hvorfor tragedier som den i Albertslund kan ske.
- Jeg bliver altid rørt, når jeg hører den slags historier. For det er jo frygteligt, at man skal kæmpe så hårdt for at få hjælp fra systemet, siger Mia Kristina Hansen, der er talskvinde for de sindslidendes organisation, Sind, til TV 2 Lorry.
- De fleste tror jo, at vi lever i et samfund, hvor man bare kan få hjælp fra kommunen. Men sådan er virkeligheden slet ikke, siger hun.
- Vi kan nævne stribevis af lignende sager
Michael Graatang er direktør i de private bosteders organisation Landsorganisationen for Sociale Tilbud, LOS.
Ifølge ham er sagen fra Albertslund udtryk for et generelt problem.
- Det er sjældent, at det ender så tragisk, som det ender på plejecenteret i Albertslund, men vi kan nævne stribevis af lignende sager. Så hvis vi tog politikerne i hånden og viste dem forholdene på det specialiserede område, ville de sige; 'Det er jo ikke meningen. Det er ikke godt nok', siger Michael Graatang.
- Der er en tendens til, at kommunerne nedvisiterer deres borgere. Ringere og ringere tilbud bliver købt til tungere og tungere borgere, siger han.
For mange hovsaløsninger
Bo Mollerup er talsmand for ledere på især på offentlige, men også nogle private, sociale tilbud i organisationen Socialt Lederforum.
Han mener, der er sket et værdiskred, som betyder, at kommunerne stort set kun fokuserer på at spare.
- Hvis man virkelig skal lave karriere i en kommune, så gælder det om at kunne fratage noget hjælp fra nogen. For hvis du tilbyder ekstra hjælp til nogen, bliver det bare frataget nogle andre, siger direktøren fra Socialt Lederforum, Bo Mollerrup.
Da Lennart Henriksens familie spurgte, hvorfor han ikke havde fået den hjælp, som han var visiteret til, var beskeden, at den var fjernet af økonomiske årsager.
- Det ser ikke godt ud, det som er foregået i Albertslund Kommune. Hvis man er visiteret til noget, og så får man noget andet. Og hvis der skal gives en anden ydelse, så skal man revisiteres til den, siger Michael Graatang.
Mia Kristina Hansen fra de sindslidendes organisation, Sind, mener, at sager som den i Albertslund er et udtryk for, at alle bliver presset til at løbe så stærkt, at der ofte ikke bliver truffet de rigtige beslutninger.
- Det er hovsaløsninger, hvor man blandt andet, som i Albertslund Kommune, placerer en dødssyg mand på et rehabiliteringscenter. Når manden i virkeligheden burde være indlagt, siger Mia Kristina Hansen.
Ytringsfriheden blandt offentligt ansatte har trange kår
Albertslund Kommune afviser at udtale sig i sagen om Lennart Henriksen. De henviser til, at der er tale om en personsag om en afdød, og at de derfor har tavshedspligt.
Men ifølge organisationerne har ytringsfriheden blandt de offentlige ansatte trange kår i dag. Og det er et stort problem, hvis man ønsker at forbedre service i kommunerne og genvinde tilliden hos borgerne.
- Der en stigende tendens til selvcensur, og det er enormt skadeligt, siger Bo Mollerrup fra Socialt Lederforum.
Han opfordrer sine medlemmer til at sige fra over for urimelige sparekrav i kommunerne. Også selvom det kan betyde en fyreseddel.
- Der skal mod til ledelse derude. Og det kan også nogle gange betyde, at man ringer op til sin chef på rådhuset og siger: 'Nu sætter jeg altså to ekstra vagter på her i weekenden. For jeg tør simpelthen ikke tage ansvaret' - velvidende, at man måske står om mandagen med sådan en brun papkasse under armen, man kender fra amerikanske film, efter en kop te hos kommunaldirektøren, siger Bo Mollerrup.
Pårørende bange for at udtale sig kritisk
Lennart Henriksens historie nåede kun offentligheden, fordi hans familie valgte at stå frem og optog deres samtale med kommunen. Og fordi en leder af et privat bosted valgte at fortælle, at kommunen havde fejlvisiteret Lennart Henriksen og ikke efterfølgende fulgte deres anbefalinger om, at hans skulle være under konstant opsyn.
- Som pårørende er man bange for, at det kan komme til at skade ens sag, hvis man udtaler sig kritisk om forholdene i kommunen. For så vil kommunen få et negativt syn på én, og det kan betyde, at man får mindre hjælp, siger Mia Kristina Hansen.
- Der er ingen, som rigtig tør sige, hvor grelt det egentlig står til ude i kommunerne. Så derfor kan vi bare læne os tilbage og vente på det næste dødsfald, Michael Graatang.
Lennart Henriksen blev fundet død den 3. januar 2019 klokken ti minutter over fire om morgenen. Han blev 51 år.
