Politiet jagter sexforbryder: Beder offentligheden om hjælp

Politiet efterlyser oplysninger om en gerningsmand, som sættes i forbindelse med et seksuelt overgreb i Albertslund.

quote Vi hæfter os ved, at han er genkendt i området i op til en time inden overgrebet.

Ole Nielsen, efterforksningsleder ved Københavns Vestegns Politi

Lidt før klokken 16 torsdag eftermiddag rykkede Københavns Vestegns Politi ud til en anmeldelse om et seksuelt overgreb mod en kvinde i Morbærhaven i Albertslund.

Den forurettede er en 22-årig kvinde, der bor i området.

Det seksuelle overgreb er ifølge efterforksningsleder, Ole Nielsen, foregået i en lejlighed i området.

Kvinden har beskrevet gerningsmanden, som hun ikke kendte i forvejen, for politiet. Beskrivelsen blev offentliggjort torsdag aften, og politiet har allerede fået mange henvendelser fra vidner. 

 
 
Foto: Droto

- Flere henvendelser er interessante. Vi har endnu ikke fundet ham, men vi hæfter os ved, at han er genkendt i området i op til en time inden overgrebet, siger Ole Nielsen.

Man ved ikke, hvor gerningsmanden er nu.

Københavns Vestegns Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Sådan beskrives gerningsmanden:

  • Mand
  • Brunlig hudfarve
  • Sort hår
  • 25-30 år
  • Cirka 175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Han bar en kasket, en sort jakke og lyse bukser med et sort mønster.
  • Talte engelsk

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik