Nyt stort boligområde på vej i Albertslund

Et nyt byggeri med lejeboliger er startskuddet på en stor byudvikling i den grønne forstadskommune.

Albertslund, kommunen på Vestegnen, der går forrest, når det gælder miljø og klima, vil have nye borgere. Det skal et kvalitetsbyggeri lige op af rådhuset sparke i gang.

Lige ned til Rådhussøen og ved en lille park, skal der ligge i alt 91 boliger. De 85 lejligheder og 6 rækkehuse får navnet Rådhus Have.

- Med det her byggeri kan vi se, at vi kan tiltrække store investorer, der er interesserede i at bygge i vores kommune, siger en glad borgmester, Steen Christiansen, Soc. dem.

 
 
Foto: Zeso Architects

Lejlighederne kommer til at ligge lige midt i Albertslund og tæt på Albertslund Station. 

Rådhus Have skal rumme i alt 7.300 kvm. nye boliger. Med fælles gårdhaver og parkeringskælder skulle der være basis for at få nye indbyggere i kommunen. Boligerne forventes færdige om 1-1½ år.

Og det er kun starten på en række af nye boligbyggerier i Albertslund:

- I løbet af de næste to-tre år komme der flere boligbyggerier til i kommunen. Og det gør vores kommune endnu mere attraktiv at flytte til, siger Steen Christiansen.

Fakta om Albertslund

Albertslund er en grøn kommune bl.a. pga. Vestskoven og Vejleådalen, hvor 60 pct. af byens areal er udlagt til naturområder.

Kommunen er hovedsageligt bygget som industrialiseret tæt lavt elementbyggeri i 1960'erne, hvor byens indbyggertal voksede fra cirka 3.000 til knap 30.000 på cirka 10 år.

Byen har bl.a. et totalt opdelt trafiksystem af veje og stier for henholdvis hårde og bløde trafikanter.

Albertslund har i vid udstrækning udnyttet at regnvand afledes via søer og kanaler midt i bebyggelserne.

Albertslund Kommune er i dag anerkendt som en frontløberkommune indenfor miljø- og klimaområdet. Kommunen har tre mærkesager: Børn og unge, kultur og miljø.
Kilde: wikipedia

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik