Kvinde "​snød" med skrabe-julekalender og vandt en million

En kvinde Albertslund kan fejre jul med ekstra store gaver til sig selv og sine allernærmeste.

De fleste husker nok reklamen med den lille pige, der løfter pegefingeren over for sin far, fordi han forsøger at skrabe hele sin skrabejulekalender i ét hug.

For en kvinde i 40’erne fra Albertslund var fristelsen også så stor, at hun slet ikke kunne stoppe, da hun først var gået i gang med at skrabe.

Hun fik nemlig det ene juletræ efter den næste, og til sidst havde hun hele ti af slagsen, som udløser en million kroner.  

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

- Jeg blot manglede en stjerne – for at vinde 50 kr. – eller et juletræ med gevinst på millionen. Så blev det altså bare for spændende til, at jeg kunne lade være, fortæller kvinden.

- Jeg sad et øjeblik og stirrede på dem. Så fik jeg fremstammet til min mor, at jeg vist lige havde vundet en million kroner. Vi troede jo slet ikke på det - og jeg fik da også talt de juletræer et par gange. Men så kunne jeg se på min konto, at der stod en million kroner til udbetaling.

Billlede af dette års skrabejulekalender.
Billlede af dette års skrabejulekalender.
Foto: Danske Spil - pressefoto

Skulle have bestilt kaviar i stedet for burger

Kvinden, der har butiksbaggrund, var på besøg hos sin mor, da hun loggede ind på sin konto hos Danske Spil og købte et online julekalender-skrabelod.

 Inden hun gik i gang havde hun nået at bestille en burger, og da den var nået frem, kunne hun glæde sig over at være millionær.

- Havde jeg vidst det, skulle jeg da have bestilt champagne og kaviar i stedet for, fortæller kvinden.

Kvinden, der er single, vil i første omgang bruge pengene på en god middag sammen med familien, som også kan se frem til nogle større julegaver.

- Min telefon er også lige gået i stykker, så jeg skal have en ny, som er helt up to date. Derudover skal jeg på en shoppetur, hvor jeg bare giver mig selv lov til at købe, lige hvad jeg har lyst til. Om det er en ny taske, frakke – ja hvad som helst, jeg har tænkt, at jeg ellers ikke havde råd til.

Resten af pengene skal sætte ind på en opsparing til dårlige tider.

- Jeg må nok hellere være lidt voksen, selvom det er kedeligt, lyder det fra kvinden.

Der er stadig 5x1 million kroner tilbage at vinde på de fysiske skrabekalendere. Online-kalenderen er ikke begrænset af et bestemt antal lodder, men vil i gennemsnit indeholde samme antal hovedgevinster ved salg af 2,52 millioner lodder.

En million kroner er dog peanuts i forhold til de svimlende 114 millioner kroner, som ægteparret Leif og Aase Sommer sidste år vandt på Eurojackpot. Parret stod efterfølgende frem i Brugsen i Ølsted i Halsnæs i Nordsjælland, hvor de købte deres vinderkupon. Hør mere i indslaget nedenfor:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik