Kør forsigtigt: Tæt tåge skyld i flere trafikuheld torsdag morgen

Politi og beredskab er rykket ud til to forskellige trafikuheld på motorveje omkring København torsdag morgen. Kør forsigtigt, advarer akutberedskab.

Opdatering klokken 07.50
Der er ryddet op efter begge trafikuheld på de to motorveje. Kø-kørsel er under afvikling, oplyser Vejdirektoratet.

Tæt tåge torsdag morgen har været medvirkende til to forskellige trafikuheld på motorveje i og omkring København.

Mens Københavns Vestegns Politi afspærrede dele af Amagermotorvejen mellem klokken 05 og 06 som følge af et tåge-relateret trafikuheld, var begge spor på Øresundsmotorvejen i retning mod Sverige været spærret i tidsrummet omkring klokken 06.00 til 07.30.

DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, advarer på sin hjemmeside om tæt tåge i det meste af Sjælland.

- Der er risiko for tæt tåge med sigtbarhed under 100 meter. Tæt tåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld. Kør forsigtigt, og vær opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt, skriver DMI.

På Twitter skriver Region Hovedstadens Akutberedskab, at de har haft travlt som følge af den tågede morgen.

- Det er rigtig tåget her til morgen, og akutberedskabet har har allerede været til to trafikuheld på motorvejene. Lige nu er Øresundsmotorvejen lidt spærret ved lufthavnen. Kør forsigtigt!

På Øresundsmotorvejen, hvor begge spor i retning mod Sverige var spærret mellem frakørsel 18 Tårnby og 17 Lufthavnen Vest, kunne man med forsigtighed passere uheldet i nødsporet, skriver Vejdirektoratet på sin trafikinformationsside.

- Rednings- og oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet klokken 07.30, oplyser Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Uheld på Øresundsmotorvejen torsdag morgen.
Uheld på Øresundsmotorvejen torsdag morgen.
Foto: Presse-fotos.dk

Uheldet på Amagermotorvejen i retning mod København efter Avedøre Havnevej var forårsaget af tågen, oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau. 

Der skete ikke alvorlig personskade ved uheldet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik