Første dom for vanvidskørsel faldet: Mand blæste gennem byzone i luksusbil

En 41-årig mand kørte dobbelt så stærkt, som færdselsloven tillader, og det koster ham nu en frihedsstraf og en frakendelse af kørekortet over de næste mange år.

En 41-årig mand fra Albertslund trådte alt for hårdt speederen, da han den 8. april overskred fartgrænsen med over 100 procent i en byzone.

Torsdag hang den 41-årige dog gevaldigt i bremsen.

Her blev han som den første dansker nogensinde dømt for vanvidsbilisme, oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Retten idømte ham en ubetinget frihedsstraf på 20 dages ubetinget fængsel og frakendte ham førerretten ubetinget i tre år og seks måneder, siger specialanklager Charlotte Møgelhøj fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Dommen blev afsagt ved Retten i Glostrup, hvor den 41-årige sad tiltalt for at have kørt mindst 102 kilometer i timen på Stensmosevej, som ligger i et tættere bebygget område i Albertslund med en fartbegrænsning på 50 kilometer i timen.

I forbindelse med forseelsen fik den 41-årige konfiskeret sin bil. Det skyldes, at der den 31. marts trådte nye skærpende sanktioner i kraft for en række grove overtrædelser af færdselsloven under betegnelsen vanvidsbilisme.

Skærpelserne retter sig blandt andet mod hastighedsoverskridelser over 100 procent og lægger op til, at føreren skal have en frihedsstraf på 20 dages fængsel og frakendes førerretten i mindst tre år. Dertil skal bilen som udgangspunkt konfiskeres.


Kørte i leaset Range Rover

I sagen med den 41-årige mand har det dog efterfølgende vist sig, at bilen – en 2,4 ton tung Range Rover Sport med en ottecylindret femliters motor med 510 hestekræfter - var leaset før den skæringsdato (16. december 2020), som er bestemt i de nye skærpelser.

Dermed var bilen undtaget fra reglen om konfiskation og blev efter aftale udleveret til leasingselskabet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses et af modelfoto af en Range Rover Sport, som koster på den dyre side af en million kroner.
Her ses et af modelfoto af en Range Rover Sport, som koster på den dyre side af en million kroner.
Foto: Pressefoto - Range Rover

Ved dagens retsmøde havde anklagemyndigheden lagt op til en frihedsstraf og en ubetinget frakendelse af førerretten til den 41-årige fører. Og retten valgte altså at efterkomme anklagemyndighedens strafbegæring.

Den 41-årige var i forvejen betinget frakendt førerretten - blandt andet på grund af tidligere hastighedsovertrædelse, og den nye hastighedsforseelse blev begået i prøvetiden.

Den dømte 41-årige har taget betænkningstid med hensyn til anke dommen til landsretten, oplyser Københavns Vestegns Politi. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik