Flere bilbrande i nat i Københavnsområdet

Politiet er i nattens løb rykket ud til bilbrande på Amager og i Albertslund.

Fem køretøjer er i aftenen og nattens løb blevet ødelagt efter at have været opslugt af flammer.

Klokken 23.02 modtog Københavns Politi en anmeldelse om ild i flere biler, der holdt parkeret ved Sundby Idrætspark.

- Tre biler er brandskadet. Ilden opstod formentlig i den ene bil og spredte sig til de to nabobiler, siger Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Videooptagelse af bilbrand på Amager.

Selvom Københavns Politi endnu ikke har fastslået den endelige brandårsag, tyder det på, at ilden er påsat. 

- Et vidne har set personer løbe væk ude ved boldbanerne, så det er nærliggende at tro, at det måske er gerningsmændene, siger Henrik Stormer.

Bil og varebil udbrændt i Albertslund

Også på den københavnske vestegn rykkede politiet og brandvæsenet ud til en anmeldelse om biler, der stod i brand. 

Det drejede sig om en bil og en varebil, der holdt parkeret på Nordmarks Allé i Albertslund. oplyser Lars Jørgensen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

- Da vi ankommer, er bilen overtændt, og ilden har spredt sig til varebilen, som holder ved siden af. Vores brandteknikere har endnu ikke fastslået brandårsagen. Men den efter al sandsynlighed påsat, siger han til TV 2 Lorry.

Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelsen om branden klokken 00.38.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik