Fire personer er anholdt efter overfald foran fitnesscenter

To personer, der var lettere tilskadekomne, blev bragt til hospitalet, efter at to grupper kom op at slås.

Fire personer er sent tirsdag aften blevet anholdt efter et overfald foran fitnesscenteret Fitness World i Albertslund.

Det oplyste vagtchef hos Københavns Vestegns Politi Lasse Michelsen til Ritzau kort før midnat.

Derudover blev to personer bragt til hospitalet for at blive undersøgt. De var lettere tilskadekomne, fortalte vagtchefen.

- Det er to grupper, der kommer op at slås. Der bliver brugt våben i form af bat, lød det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.54 tirsdag. Kort før midnat var politiet fortsat på stedet.

De fire anholdte er mellem 20 og 40 år gamle.

- De har relationer til hinanden på kryds og tværs. Vi har ikke helt overblik over hvordan endnu, siger vagtchefen.

Politiet har ingen formodninger om, at de involverede har relation til bandemiljøet.

- Vi arbejder hen imod, at de skal fremstilles i grundlovsforhør i morgen (onsdag, red.), sagde vagtchef Lasse Michelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik