Endnu en ung mand er fængslet i sag om gruppeoverfald på Albertslund Station

Tre unge mænd er indtil videre blevet varetægtsfængslet i sagen om et gruppeoverfald på Albertslund Station den 14. februar.

Den 14. februar blev den 17-årige Marcus Alexander Aroli udsat for et groft gruppeoverfald på Albertslund Station.

Han blev slået, sparket og forsøgt trampet i ansigtet, og efterfølgende eskalerede overfaldet, da gerningsmændene forsøgte at skubbe ham ud på skinnerne, hvorefter de jagtede ham.

Fredag er en 16-årig dreng varetægtsfængslet i sagen i Retten i Glostrup, oplyser anklagemyndigheden under Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Man har allerede varetægtsfængslet en 15-årig og en 17-årig i sagen.

Ifølge offeret, den 17-årige Marcus Alexander Aroli, deltog ni unge i overfaldet, og de var en del af en større gruppe på omkring 30, hvor mange stod og kiggede på, mens overfaldet fandt sted.

Delte advarsel på Facebook

Efterfølgende har Marcus Alexander Aroli delt et opslag på Facebook, hvor han advarer mod at opholde sig på Albertslund Station om aftenen.

Opslaget er blevet delt 7.000 gange.

Se den 17-årige Marcus Alexander Arolis opråb i videoen her.

"HOLD JER VÆK FRA ALBERTSLUND STATION OM AFTENEN! De er syge i hovedet og kendte dem ikke engang. Det forfærdelige af det hele er, at de kun gjorde det, fordi der skulle ske noget af ren kedsomhed. JEG KUNNE HAVE VÆRET DØD!, skrev han på Facebook.

Søndag lød det fra Københavns Vestegns Politi, at man ville sætte ekstra mandskab ind på stationen, så folk kunne føle sig trygge.

Siden er Albertslunds borgmester også kommet på banen, og han har kaldt overfaldet "fuldstændig uacceptabelt og afskyeligt".

- Det skal være trygt og roligt at færdes i Albertslund. Det gælder også Albertslund Station. Derfor må vi klart og tydeligt tage afstand fra voldsepisoder, som den der fandt sted i fredags. Jeg håber alt det bedste for Marcus og hans familie, skrev Steen Christiansen (S) på sin facebook-profil.

Overfaldet skete på Albertslund Station.
Overfaldet skete på Albertslund Station.
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik