14-årig er uden for livsfare efter voldsom påkørsel

En 14-årig dreng, som torsdag aften blev alvorligt kvæstet ved en trafikulykke i Albertslund, ser ud til at overleve.

Den 14-årige dreng, som torsdag aften blev ramt af en bil, da han forsøgte at nå bussen, overlever med stor sandsynlighed hændelsen. Det oplyser politiet natten til lørdag ifølge Ritzau.

Fredag morgen var meldingen fra Københavns Vestegns Politi, at drengens tilstand var kritisk.

- Drengen er blevet overført til Rigshospitalet og opereret. Hans tilstand er kritisk, sagde vagtchef Lars Guldborg fra Københavns Vestegns Politi fredag morgen til TV 2 Lorry.

Læs mere her: Forsøgte at nå bussen: 14-årig i kritisk tilstand

Den melding er altså nu opdateret, og den 14-årige ser ud til at overleve.

- Lægerne på Rigshospitalet har fortalt os, at drengens tilstand er stabiliseret, men han bliver fortsat holdt i kunstig koma, siger Kim Madsen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi ifølge Ritzau.

Du kan se flere billeder hos Local Eyes her.

Drengen blev ramt af en bil, da han løb over Trippendalsvej i Albertslund for at nå en ventende bus. Da han krydsede vejen blev han ramt af en sølvgrå Citroën Berlingo, og blev altså alvorligt skadet.

Han blev omgående overført til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han blev opereret. Om drengen får varige mén af kvæstelserne vides endnu ikke.

- Men efter det vi er blevet fortalt af lægerne, har han tilsyneladende ikke mistet førligheden i hverken arme eller ben, siger Kim Madsen til Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik