Årtiets mærkeligste dyr: Sjældent fund med Dannebrog på ryggen

Øresundsakvariet har fundet en dannebrogsstribet slimbændel, det er første gang i 18 år akvariet sidst har haft en.

Under en sejltur med en 10. klasse hev en marinbiolog fra Øresundsakvariet en dannebrogsstribet slimbændel op af havet. Det er første gang i 18 år, at akvariet er kommet i besiddelse af sådan en.

- Det er en utroligt sjov organisme, der lever et anonymt liv på bunden af havet, og derfor er der nok ikke mange, der kender den. Den er i sin helt egen dyregruppe og kan ikke sammenlignes med så meget andet. Det er måske årtiets mærkeligste dyr, siger akvariechef og marinbiolog Jens Peder Jeppesen til TV 2 Lorry.

Det ejendommelige havdyr, akvariet er kommet i besiddelse af, er kun 15 centimeter langt, men det kan blive op til en meter.

Dræber med gift

De stærke farver giver ikke associationer til et anonymt liv på bunden af havet, men på 30 meters dybde, hvor slimbændelen lever, bliver den røde farve grå.

Fakta om den dannebrogsstribede slimbændel

- Farven kan virke afskrækkende, men der er ikke meget af den tilbage, når vi er nede på de dybder, og det er der, den foretrækker at være, for den kræver en meget høj koncentration af salt, siger Jens Peder Jeppesen.

Den sidste, de havde på Øresundsakvariet var omkring en meter lang og tre-fire centimer tyk, og selv det kan se lidt uhyggeligt ud, når det kommer krybende, så er den ifølge akvariechefen ganske ufarlig.

- De spiser alverdens små organismer – både krebsdyr og børsteorme – så det er helt klart et rovdyr, der ovenikøbet dræber med gift. Mennesker står dog ikke på menuen, så der er ingen grund til at være bange for den, siger han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Myg

Det vrimler med dette insekt lige nu - derfor sværmer de om mennesker

gadehaver frederiksberg

Nu kan indbyggere på Frederiksberg få tildelt en have af kommunen

Får skambidt Avedøresletten

playFlere får og lam skambidt - skovfoged er ikke i tvivl om, at løse hunde har gjort det

kano i roskilde fjord

playNationalpark gentager succes: Nu kan du igen låne kanoer til sejltur på fjorden

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere