9 ud af 10 borgere er tilfredse med Akuttelefonen 1813

Akuttelefonen 1813 har strid modvind og uheldige episoder på sit CV efter tre års levetid. Men en ny undersøgelse viser, at 90 procent er tilfredse.

Den har været udsat for meget med sine blot tre år på bagen.

quote Personalet har arbejdet benhårdt og lagt mange kræfter i at få rettet de fejl og mangler, som ordningen engang led under, og det kvitterer borgerne for.

Sophie Hæstorp Andersen (S), Regionsrådsformand.

Der har været sygefravær hos personalet, som har givet ventetider på 45 minutter og sager om ringe serviceydelser, der endte med erstatningsudbetalinger. 

Generelt har den bare haft et temmelig ringe ry: Akuttelefonen 1813. 

Men nu har Region Hovedstaden spurgt borgerne, hvad de mener om akuthjælpsordningen, og den hjælp som de har modtaget via 1813. Og meget overraskende viser det sig, at 90 procent er tilfredse i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad. 

Det glæder Regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S). 

- Jeg ved jo, at personalet på Akuttelefonen 1813 har arbejdet benhårdt og lagt mange kræfter i at få rettet de fejl og mangler, som ordningen engang led under, og det kvitterer borgerne for, siger hun i en pressemeddelelse.

quote I dag besvares 70 procent på 3 minutter eller mindre. 

Birgitte Rav Degenkolv, Vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab

Hun uddyber desuden, hvor vigtig akut hjælp er. 

- Når familiens mindste har en mærkelig vejrtrækning, eller smerten i brystet ikke vil gå væk, så har vi brug for en god sundhedsfaglig hjælp, og det kan vi se, at folk synes de får. 

Undersøgelsen er foretaget i perioden fra maj til november, hvor næsten 9000 personer har deltaget. Og på trods af længere ventetider henover sommeren har borgerne ikke tillagt det nogen særlig betydning i deres svar. 

- I maj blev 33 procent af opkaldene besvaret indenfor tre minutter. I dag besvares 70 procent på tre minutter eller mindre. Og resultaterne viser altså, at ventetiderne ikke gør borgerne mere eller mindre tilfredse. 

Sådan siger Vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab, Birgitte Rav Degenkolv. 

Nedenfor kan du se, hvordan undersøgelsen er foretaget. 

Fakta om tilfredshedsundersøgelsen

  • Region Hovedstadens Akutberedskab, Den Præhospitale Virksomhed, udsender hver en SMS til 200 borgere. Dagligt svarer cirka 20-23 procent, hvilket betyder, at cirka 1.300 personer svarer på undersøgelsens spørgsmål hver måned.
     
  • De 200 borgere er tilfældigt trukket ud blandt de borgere, der ringer til Akuttelefonen 1813. Tilfældighedsprincippet gør undersøgelsen er repræsentativ blandt dem, der ringer 1813, lige som der over tid bliver skabt et stort svargrundlag.
     
  • Målingerne viser, at svarene er meget konsistente over tid. Samlet set svarer 90 procent, at de er tilfredse med kontakten til Akuttelefonen 1813.

    Svarene fordeler sig således: 
    16,5 procent er i nogen grad tilfredse. 
    43 er i høj grad tilfredse.
    30 procent i meget høj grad tilfredse.
    Cirka 11 procent er slet ikke eller i mindre grad tilfredse.
     
  • Akuttelefonen 1813 håndterer hver måned op til 80.000 opkald.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik