Nyoprettet stilling som TVÆRMEDIEL PRODUKTIONSCHEF

Nytænkende, visuelt stærk og kreativ kommunikation med billeder og grafik er essensen i al formidling på elektroniske medier. Mulighederne for udvikling er uendelige, hvis man tør. På TV 2 Lorry tør vi, og de uendeligt mange muligheder ligger og venter på os.

Derfor søger vi nu en visuelt orienteret, tværmediel produktionschef, som:

  • Er en dygtig fotograf eller producer med ledelses- eller projektledelseserfaring
  • Har lyst til og erfaring med at understøtte og udvikle vores visuelle udtryk– både på nyheder, reportager og de længere livsstilsformater på tværs af platforme
  • Er visuelt fremsynet og modig og i stand til kontinuerligt at skubbe grænserne for, hvad ”man kan”, når man fortæller vigtige, nære, regionale historier
  • Formår at udvikle vores kreative kræfter i huset gennem inspiration, engagement og kreative benspænd med en åben, lyttende og nærværende ledelsesstil
  • Ved, at det der virker på den ene platform, ikke nødvendigvist virker eller er nødvendig på en anden
  • Kan understøtte en kultur, hvor det er naturligt at turde, og hvor det belønnes at tage kreative chancer, men hvor der samtidig også er fokus på, at basiskunnen er i orden.
     

Vi tilbyder:

En nyoprettet ledelsesstilling i et mediehus, hvor vi ved, vi endnu ikke har fundet alle løsninger på de udfordringer, der ligger i det ændrede medieforbrug og, hvor vi samtidig ser de nye forbrugsmønstre som bjerge af spændende og uopdagede muligheder.

Personaleansvar for ca. 12 dygtige og engagerede mennesker blandt andre husets fotografer, vores grafiker, webproducere samt stationens producere.

Et mediehus, hvor vi sætter en ære i at være på forkant med teknologier og metoder, og hvor vi ikke er bange for at teste nye muligheder.

Tæt samarbejde med husets tekniske chef, samt nyhedschefen.

En fagligt ambitiøs arbejdsplads, som sætter godt samarbejde og arbejdsklima i højsædet.
 

Yderligere information:

Tiltrædelse hurtigst muligt, så du kan nå at være med til at udvikle vores store KV 17-dækning.

Dit arbejdssted bliver Allégade 7-9, Frederiksberg.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Morten Kjær Petersen på mkpe@tvlorry.dk

Send din ansøgning til job@tv2lorry.dk senest 1. marts 2017 kl.12. 

 

TV 2 Lorry sender nyheder på TV2 kl. 12.30, 17.12 og 18.14. De store udsendelser ligger kl. 19:30 og 22.27. Derudover udkommer vi på web og facebook.

TV 2 Lorry er en af 8 regionale TV2-stationer, som hver dag leverer regionalt tv til danskerne.  TV 2 Lorry er den region med flest indbyggere, - ca. 2 millioner potentielle seere. Stationen har til huse i fredede bygninger på Allégade på Frederiksberg og herfra dækker de godt 70 medarbejdere aktuelle begivenheder i sendeområdet. TV 2 Lorry er overvejende finansieret af licensmidler og drives i henhold til den gældende public service-kontrakt med Kulturministeriet.
Se mere information på www.tv2lorry.dk.

 



Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.