Minister politianmelder bosted efter afsløringer om voldelig adfærd mod børn

Socialministeriet har politianmeldt den nuværende og tidligere ledelse samt en række tidligere ansatte på døgninstitutionen Nexus.

Den nuværende og tidligere ledelse på døgninstitutionen Nexus er blevet politianmeldt af Socialministeriet. Det samme gælder flere tidligere ansatte på stedet.

Det oplyser ministeriet, der tilføjer, at politianmeldelsen kommer på baggrund af TV 2-dokumentaren 'Et helvedes børnehjem', hvor tidligere anbragte børn og ansatte fortæller om unødige magtanvendelser og voldelig adfærd.

Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger i forbindelse med anmeldelsen, at ingen børn og unge skal opleve vold og nedværdigelser, mens de er anbragt uden for hjemmet.

- Det er helt uacceptabelt. De forhold, der ifølge TV 2s dokumentar har fundet sted på Nexus over en længere periode, er dybt bekymrende. På baggrund af dokumentaren har jeg bedt mit ministerium om at politianmelde de forhold, dokumentaren beskriver, så politiet kan tage stilling til, om nogen skal retsforfølges, siger hun.

Spark i hovedet og intens morgenvækning

I marts stod flere ansatte frem på TV 2 og fortalte om forholdene på døgninstitutionen. Der blev berettet om flere eksempler på, hvordan anbragte børn på stedet i årevis er blevet udsat for voldelig adfærd og unødige magtanvendelser.

Blandt andet fortalte en tidligere ansat, Dennis Stender Kristjansen, at de ansatte brugte et begreb, der hed "intense morgenvækninger", hvis børnene ikke ville stå op om morgenen.

Det kunne være at slå på gryder med træskeer, hive dynen af børnene eller vende senge på hovedet, imens børnene lå i dem.

Udover de ansatte fortalte over 30 tidligere anbragte børn på stedet også om voldsomme magtanvendelser.

Blandt andet at en dreng blev sparket i hovedet af en ansat under en magtanvendelse.

Af TV 2-dokumentaren fremgår det også, at der mellem 2015 og 2022 blev indberettet 1365 magtanvendelser på Nexus.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_


Ministeriet kræver også redegørelser

Udover politianmeldelsen har Socialministeriet også bedt om redegørelser fra Københavns Kommune, som driver institutionen Nexus, samt fra Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst.

Ministeriet skriver, at Københavns Kommune skal redegøre for, hvordan "de fremadrettet undgår den forråelse, som er blevet dokumenteret, og hvilke konkrete skridt, de har taget i forhold til både medarbejdere og ledelse".

Fra de to socialtilsyn ønsker ministeriet svar på, hvordan de har ført tilsynet, hvem de har talt med, og hvilke skridt de har taget i den forbindelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik