En gruppe danske forskere er nu klar med to nye antistoftests.
Og de kan blive et redskab til at overvåge coronapandemiens spredning i Danmark. Antistoftests er nemlig vigtige for at vide, hvor stor smitten egentlig er i befolkningen.
- Med de nuværende svælgpodninger bliver man kun testet for, om man har virussen lige nu. Men antistoftestene giver et større billede af, om folk har været smittet tidligere, siger professor på Rigshospitalet Peter Garred til TV 2.
Sammen med en gruppe forskere fra Rigshospitalets Diagnostiske Center og Novo Nordisk har han stået for udviklingen af de to tests.
Den ene test bruges til at undersøge, hvorvidt der er dannet antistoffer mod coronavirussen i blodet, og om en person dermed har været smittet. Den anden viser, hvilke forskellige antistoffer der er tale om - og hvor stor en mængde.
Mere sikker end tidligere test
Forskningsgruppen har de seneste uger testet de nye antistoftests. Og her viser resultaterne, at mellem 97 og 98 procent af de mennesker, som er testet positiv for coronavirus gennem svælgpodning, også har udviklet antistoffer mod virussen.
Dog er det ifølge Peter Garrad ikke muligt at sige, om de manglende to til tre procent skyldes usikkerhed i testen, eller om grunden er, at de testede personer endnu ikke har udviklet antistoffer eller overhovedet kommer til det.
- Vi ved endnu ikke, om alle udvikler antistoffer mod virussen, når de har været smittet, siger han.
Den store nøjagtighed ved de nye tests glæder professor på Rigshospitalet Henrik Ullum. Han står for antistoftesting i Region Hovedstaden og har tidligere oplevet udfordringer med nogle af de hidtil benyttede ’hurtigtests’, som har været hjemkøbt fra Kina.
- Det er en stor fordel, fordi de nye antistoftests med større sikkerhed kan sige os, hvor mange der har været smittet. 'Hurtigtestene' er mindre følsomme, og så har vi også oplevet variationer i, hvor præcise de egentlig var, siger han.
Blandt andet har Danske Regioner tidligere indkøbt såkaldte Livzon-tests, som har en nøjagtighed på 75-77 procent ifølge Ritzau.
’Hurtigtests’ fungerer ved, at man får et prik i fingeren og gennem blodet herfra kan få at vide, om man har produceret antistoffer eller ej. Lidt ligesom en graviditetstest vil ’hurtigtesten’ slå ud med det samme, men de er også forbundet med en større usikkerhed.
I de nye antistoftests bruges i stedet en blodprøve, som bliver undersøgt i et laboratorie.
De danske fordele
Det betyder ifølge Peter Garrad også noget, hvor testene er udviklet og produceret. Og det er ifølge professoren en fordel, at oprindelseslandet for de nye antistoftests er Danmark. På baggrund af det kender forskerholdet nemlig alle detaljerne i testen - og så bliver den også produceret i landet.
- På den måde kan vi også nemmere gå ind og ændre i den, for eksempel hvis virussen ændrer sig, siger han.
Men selvom testene giver et indblik i, hvor mange danskere der har udviklet antistoffer mod coronavirus, kan den ikke sige noget om, hvorvidt de er immune overfor sygdommen.
- Det er det helt store spørgsmål, om man kan få sygdommen igen, selvom man har udviklet antistoffer. Det er noget, vi undersøger meget – både i Danmark og i resten af verden, siger Peter Garrad.
De nye tests bliver stillet gratis til rådighed for offentlige myndigheder som Statens Serum Institut og regionerne landet over. Det er dog ifølge professoren endnu ikke sikkert, hvem der vælger at gøre brug af den.
Foreløbige undersøgelser viser, at kun få i Danmark har dannet antistoffer mod coronavirussen. I en undersøgelse fra Statens Serum Institut i maj havde kun 1,1 procent af 1071 repræsentativt udvalgte personer dannet antistoffer.
