Nu åbner ny svømmehal til 130 millioner kroner

Nu er der godt nyt til dem, der synes, det er blevet for koldt at bade udenfor.

Det er mere end to år siden, at det første spadestik til Vestamager Svømmehal blev taget.

Og nu er Tårnby Kommunes nye svømmehal så endelig klar til at blive taget i brug.

Svømmehallen åbner for borgerne lige op til efterårsferien, nemlig den 12. oktober, oplyser kommunen.

Den nye topmoderne svømmehal har kostet kommunen 130 millioner kroner, og det er meningen, at den skal være "fyrtårnet for Tårnby som idrættens og kulturens kommune," lyder det i en pressemeddelelse. 

Svømmehallen har både 25-meter baner og 50-meter baner, klatrevæg, en 1-metervippe og en 3-metervippe, morskabsbassin med strandbred, varmtvandsbassin, saunaer og fine omklædningsfaciliteter. Hertil kommer en café med navnet Café Feven.

- Jeg har glædet mig til åbningen af Vestamager Svømmehal, som jeg håber og tror bliver et aktivt, socialt samlingspunkt for borgerne på Vestamager og i hele Tårnby Kommune fremover, siger Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen.

Stille fejring af indvielsen

På grund af den aktuelle corona-situation vil der ikke blive gjort et stort nummer ud af indvielsen den 12. oktober. Om formiddagen er der dog en mindre, lukket officiel indvielse af svømmehallen.

- Vi er som bekendt i en krisetid med en del restriktioner. Og dem skal vi selvfølgelig overholde. Men det ville have været dejligt med en endnu større fejring i forbindelse med åbningen. Kort sagt ville jeg gerne have haft flere borgere med på dagen.

- Til gengæld vil alle kunne glæde sig over at kunne bruge svømmehallen i den kommende tid, siger Allan S. Andersen.

Borgmesteren gør endvidere opmærksom på, at Vestamager Svømmehal vil blive suppleret med en udendørs legeplads og af et kunstværk af "Dragset & Elmgreen".

Fakta om den nye svømmehal

Åbningstider for borgerne
 

Mandag-fredag: Kl. 6.00-21.00 (mandag d. 12.10 kl. 14.00 - 21.00).

Lørdage og søndage: kl. 8.00-16.00.

 

Der bliver ikke lukket flere ind i svømmehallen end de til enhver tid gældende Corona retningslinjer tillader. Man må derfor forvente, at der kan opstå kø uden for svømmehallen.

 

Gratis adgang for børn og unge under 18 år de første dage.

 

Fra mandag den 12. oktober kl. 14.00 til fredag den 16. oktober kl. 21.00 kan børn og unge fra Tårnby Kommune hoppe i vandet, tage en tur på rutsjebanen eller prøve en af de andre faciliteter. 

 

Café

 

Café Feven er ligeledes klar til at tage imod gæsterne i Vestamager Svømmehal. Åbningstiderne bliver mandag-fredag kl. 9.00-17.00 og lørdage og søndage fra kl. 9.00-16.00.


Hvor finder man svømmehallen?


Du finder den nye svømmehal på adressen Ugandavej 91, 2770 Kastrup.

 

Priser

 

  • Enkeltbillet for børn: 25 kr.
     
  • Enkeltbillet for voksne: 35 kr.
     
  • Enkeltbillet for pensionister: 25 kr.

 

Priser i hverdage mellem klokken 8.00-14.00

 

Mellem klokken 8.00-14.00 i hverdagene, kan man komme i svømmehallen til attraktive priser. De attraktive priser gælder dog ikke i skolernes ferie og fridage.

 

  • Enkeltbillet for voksne: 25 kr.
     
  • Enkeltbillet for børn og pensionister: 15 kr.

 

Der er forskellige rabatmuligheder, og du kan betale med betalingskort eller MobilePay samt mulighed for onlinebetaling.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik