Først blev tre personer skudt, derefter samledes christianitterne til flere fællesmøder, så blev Pusher Street rømmet, og nu er der flere tiltag på vej i kampen mod det frie hashmarked på Christiania.
Det er en realitet efter christianitterne nu har sendt et brev til Københavns Politidirektør Thorkild Fogde, hvor det oplyses, at man ikke vil modsætte sig videoovervågning i den berygtede Pusher Street.
Udmeldingen kommer efter et fællesmøde, hvor beboerne på fristaden har diskuteret tiltagene på Christiania, som Københavns Politi har ønsket.
Ifølge Ritzau kalder politidirektør Thorkild Fogde udmeldingen for "skelsættende", og han anser det som et "vendepunkt i Christianias historie.
Københavns Politi afholder pressemøde om Christianias fremtid i dag klokken 12.30.
Pressebriefing om Christiania og Pusherstreet foran Politigården kl 12.30 med PD Thorkild Fogde og TFP-chef Dannie Rise #politidk #anklager
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) 15. september 2016
Vi følger sagen på tv2lorry.dk