Rudersdal Kommune indfører en såkaldt whistleblowerordning, hvor borgere anonymt eller med navn kan indberette viden eller mistanke ulovligheder eller alvorlige fejl og forsømmelser begået af kommunens ansatte.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Ordningen, der trådte i kraft den 10. januar, skal ifølge kommunen sikre en nem kommunikationsvej for borgere, hvis de eksempelvis mistænker en kommunalt ansat for at have brudt tavshedspligten, misbrugt offentlige midler eller have begået seksuelle overgreb.
Sidstnævnte har ulykkeligvis vist sig relevant i den nordsjællandske kommune.
For få måneder siden blev kommunen rystet af en sag, hvor en lærervikar på Søholmskolen først blev anholdt og siden sigtet for voldtægt af en skoleelev, mens en række andre sager omhandlende seksuelle krænkelser begået af lærervikaren også blev anmeldt til politiet.
I slutningen af oktober sidste år kom det desuden frem, at en anden lærer i udskolingen på Birkerød Privatskole var blevet fyret for uønskede berøringer og upassende adfærd over for flere elever.
Ann Sofie Orth (K), der er borgmester i Rudersdal Kommune, lægger da heller ikke skjul på, at det nye tiltag med en whistleblowerordning skal ses i lyset af sagerne fra sidste år.
- Dette nye tiltag udspringer helt konkret af den ulykkelige overgrebssag, vi har haft, og det sker, fordi det var en klar anbefaling fra Kammeradvokaten, at vi gør det. Der må ikke være den mindste tvivl om, hvor man som borger skal bære sine bekymringer hen, siger hun til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
En usædvanlig ordning
Mens det er et lovkrav for alle kommuner i Danmark at have whistleblowerordninger for ansatte og leverandører til kommuner, er det ganske ualmindeligt med whistleblowerordninger for borgere.
TV 2 Kosmopol kan således kun finde frem til få andre kommune end Rudersdal, der har sådan en ordning, nemlig Frederiksberg og Lejre. Her er der dog ikke tale om en særlig whistleblowerordning for borgere, men snarere at borgere i de to kommuner også har mulighed for at benytte den generelle whistleblowerordning.
Sønderborg Kommune opererede tidligere med en sådan ordning. Denne blev indført i kølvandet på en sag fra 2021, hvor en tidligere leder i kommunen blev dømt for mandatsvig, da han fik ordnet sine biler på kommunens regning.
Efter små to år valgte Sønderborg Kommune dog at skrotte borger-whistleblowerordningen, da denne ifølge forvaltningen ikke havde ”tilført værdi”, og fordi ingen af de 22 indberetninger havde haft hold i sig, skrev lokalmediet SønderborgNyt sidste år.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad kan man – og hvad kan man ikke – indberette?
Det fremgår på Rudersdal Kommunes hjemmeside, at ”whistleblowerordningen kan bruges til at indberette ulovligheder eller alvorlige fejl og forsømmelser begået af ansatte i Rudersdal Kommune eller af leverandører, der udfører arbejde for Rudersdal Kommune.”
Det betyder, at man som borger eksempelvis kan indberette viden eller mistanke om:
Økonomisk kriminalitet såsom misbrug af offentlige midler, underslæb, bestikkelse, bedrageri og så videre.
Chikane, vold eller seksuelle krænkelser.
Trusler mod miljø og folkesundhed.
Brud på datasikkerheden.
Brud på tavshedspligt.
Bevidst vildledning af borgere, virksomheder eller myndigheder.
Man kan til gengæld ikke indberette klager over andre borgere eller virksomheder i kommunen, ligesom man heller ikke kan klage over kommunale afgørelser via denne ordning.
Indberetningerne i whistleblowerordningen kan både gøres med navn eller under anonymitet.
Middel til åbenhed eller til at skjule kritik?
Netop whistleblowerordningers reelle værdi har eksperter tidligere sat spørgsmålstegn ved.
Blandt andet har Erik Mygind du Plessis, lektor ved CBS og forsker i whistleblowing over for Berlingske peget på et generelt mønster, hvor whistleblowerordninger udadtil præsenteres som et middel til transparens, men indadtil ofte ender med at fungere som en middel til at forhindre kritik at nå ud til den brede offentlighed.
Også Bente Hagelund, jurist og tidligere rektor ved Folkeuniversitetet, har i en kronik i avisen Information tidligere påpeget retssikkerhedsmæssige problemer ved whistleblowerordninger, særligt når det kommer til anonyme indberetninger.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Dertil kommer bekymringen for, om det aktuelle tiltag i Rudersdal Kommune kunne sende et uheldigt signal til de ansatte i kommunen om, at de risikerer indberetninger fra utilfredse borgere, selv hvis de udfører deres arbejde efter bogen.
Sidstnævnte afviser borgmester Ann Sofie Orth (K).
- Jeg tror jeg ikke, at der nogen af de ansatte her i kommunen, der vil opfatte det på den måde. Min oplevelse er, at medarbejderne i Rudersdal Kommune går på arbejde for borgerne, som de vil det bedste, siger Ann Sofie Orth.
Hun afviser også, at ordningen har til formål at sikre, at utilfredse borgerrøster ikke havner lokalpressen.
- Vi gør det for at være helt sikre på, at borgere ikke må opleve, at der er barrierer, der forhindrer dem i at komme med viden om ulovligheder, siger borgmesteren til TV 2 Kosmopol.
Overgrebssagen på skolen i Rudersdal er ikke den eneste sag, hvor kommunale medarbejdere er mistænkt for at have begået ulovligheder.
I maj måned sidste år blev to ledende medarbejdere bortvist i en sag, der omhandlede berigelseskriminalitet og ulovlig modtagelse af gaver fra virksomheder, der har udført anlægsopgaver for kommunen.
Og i 2022 blev det afsløret, at kommunen havde ageret ulovligt i sagsbehandlingen af skolestøtte til børn med særlige behov.
