Eksperter troede, den var ved at forsvinde: Men nu dukker dyret op flere steder i Nordsjælland

I en ny undersøgelse har man registreret den sjældne skovmår flere steder i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og det viser sig, at den faktisk er mere udbredt end påvist ved tidligere undersøgelser.

Det er nok de færreste, der har set en skovmår.

Den er nemlig både sjælden, rødlistet som næsten truet, og så er den både sky og overvejende nataktiv.

Derfor indgik Nationalpark Kongernes Nordsjælland i 2022 et samarbejde med Aarhus Universitet, Naturstyrelsen Nordsjælland og en række frivillige for at få undersøgt skovmårens udbredelse i nationalparken.

Og det viste sig, at det lille rovdyr, der har været totalfredet i de sidste 80 år, faktisk blev set flere steder, end man lige havde regnet med.

- Undersøgelsen peger på, at skovmåren er langt mere udbredt i området, end tidligere undersøgelser har vist. Projektet viser samtidig, at frivilliges registreringer kan bidrage med værdifuld viden om vores natur, siger projektleder i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Lars Rudfeld, i en pressemeddelelse.

(Artiklen forsætter efter faktaboksen.)

Om Skovmåren

  • Skovmåren er et mellemstort rovdyr i mårfamilien, og arten er overvejende nataktiv og knyttet til skov.

  • Den er lynhurtig og adræt, jager blandt andet fugle og egern, og spiser ellers smågnavere, frugt, bær, æg, insekter, padder, krybdyr og ådsler.

  • Siden 1934 har den været totalfredet, og den er rødlistet.

  • Den er cirka på størrelse med en kat, om end noget lettere, og så har den en slank krop, store trekantede ører, en busket hale og brun pels med en karakteristisk gullig halsplet.

  • Den forveksles indimellem med husmåren, men skovmåren er slankere og har sort snude og større øre end sin slægtning. Skovmåren kan blive op til 10 år i naturen, men de fleste danske bliver sjældent ældre end 5 år.

Kilde: Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Stor hjælp fra frivillige

Til projektet blev 32 vildtkameraer opsat i 20 udvalgte hegn og andre mindre statsskove fordelt over hele Nationalpark Kongernes Nordsjælland i perioden november 2022 til september 2023.

(Artiklen fortsætter under boksen) 

Spørg Os - Formular

_

Vildtkameraerne blev betjent af omkring 20 frivillige, og i løbet af de 11 måneder blev der registreret skovmår 23 steder i 13 forskellige skove.

Derudover blev der yderligere registreret skovmår 19 andre steder i nationalparken af skovgæster og Naturstyrelsens ansatte.

(Artiklen forsætter efter billedet.)

Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Et billede, som blevet taget med et af vildtkameraerne.
Foto: Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Det har krævet et enormt arbejde fra de frivillige, som i perioden har registreret 7.250 kameradøgn, der alt sammen er blevet set igennem.

Men det har de frivillige gjort med stor glæde og uden at klynke.

- Det har været en spændende opgave, og vi er rigtigt glade for at kunne bidrage aktivt til at få mere viden om skovmåren. I Naturhistorisk Forening for Nordsjælland har vi skovmåren som logo, og det har været enormt interessant at få mere indsigt i, hvor det sky rovdyr findes, fortæller Paul Erik Schlüter, der var en af de frivillige.

Ud over skovmåren, er der registreret mere end 25 arter ved hjælp af vildtkameraerne, herunder kronhjort, ræv, grævling, husmår og forskellige fuglearter, foruden kat og mennesker.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik