Efter byggekaos: Lægger sag an mod Region Hovedstaden

Region Hovedstaden rejser omvendt krav mod den italienske entreprenør Rizzani de Eccher i sagen om kaosbyggeriet ved Bispebjerg Hospital.

Den italienske entreprenør Rizzani de Eccher gør nu alvor af snakken om, at der ville komme et retsligt efterspil i sagen om den ophævede kontrakt på et byggeri ved Bispebjerg Hospital.

Således indleder Rizzani de Eccher nu en voldgiftssag mod Region Hovedstaden hos Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Det oplyser selskabet til TV 2 Kosmopol.

“Der er indleveret et foreløbigt klageskrift. Rizzani havde ikke noget ønske om, at denne situation skulle opstå. Rizzani ønsker rettens ord for, at Region Hovedstadens ophævelse af kontrakt var uberettiget," lyder det i en skriftligt kommentar fra Rizzani de Eccher.

Mandag kunne TV 2 Kosmopol fortælle, at den italienske entreprenør Rizzani de Eccher var klar til at optrappe konflikten med Region Hovedstaden, efter at sidstnævnte i fredags rev kontrakten italienerne over.

Det fremgik af et brev, som TV 2 Kosmopol havde fået indsigt i. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Formular

_


Region Hovedstaden rejser krav

Rizzani de Ecchers byggeri af et akuthus på Bispebjerg Hospital er flere gange blevet forsinket.

Alligevel gav den italienske entreprenør i brevet udtryk for, at den er uforstående over for den utilfredshed, som regionen har beskrevet. Utilfredsheden har blandt andet handlet om, at der ikke har været nok fremdrift i byggeriet.

Ifølge Rizzani de Eccher sker Region Hovedstadens ophævelse af kontrakten således på en ”urigtig” baggrund.

Som følge af ophævelsen af kontrakten står hospitalsbyggeriet nu til at blive yderligere to til tre år forsinket, inden det kan tages i brug.

I Region Hovedstaden lyder det omvendt, at man har tænkt sig at rejse krav mod Rizzani de Eccher.

”Retslige efterspil er forventeligt ved kontrakter af denne størrelse – regionen forventer at rejse krav mod Rizzani de Eccher som følge af de tab, der påføres regionen ved ophævelse af kontrakten," lyder det i en skriftlig kommentar fra direktør i Region Hovedstadens Center for Ejendomme Mogens Kornbo.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik