#BrydBoblen: 70 kvindelige voksenvenner står klar

Organisationen Børns Voksenvenner starter i morgen en ny kampagne, der skal få flere familier med piger til at henvende sig og bede om hjælp.

12-årige Paula bor sammen med sin mor i Emdrup i København. 

Siden sidste år har hun haft en voksenven, som hun mødes med cirka en gang om ugen. 

- Vi går nogle gange ture, spiser sammen eller er hjemme hos hende eller mig. Vi kører også på motorcykel, fortæller Paula til TV 2 Lorry. 

Ifølge Børns Voksenvenner kan den slags venskaber hjælpe med til at dæmme op for nogle af de trivlselsproblemer, som særligt unge piger kæmper med. 

Hvad er en voksenven?

En voksenven er en kvinde i alderen 20 – 70 år, der nyder at tilbringe tid sammen med pigerne 2-4 gange om måneden. Sammen kan de bage kager, lave perlekranse, bruge en eftermiddag på fodboldbanen eller hygge sig med hvad de har lyst til.

Masser af voksenvenner står klar

Organisationen har cirka 70 kvindelige voksenvenner på venteliste, som står klar til at gøre en forskel for en ung pige. 

- Jeg har ikke så mange voksne i mit liv eller så meget familie. Jeg har masser af venner, men nogle gange kan det godt være rart at have nogle voksne, man kan tale med, som ikke lige er familie, siger 12-årige Paula. 

Med pigeprojektet sætter Børns Voksenvenner fokus på piger i alderen 6 – 15 år.

Man vil gerne nå de piger, der mistrives. Ifølge Ungeprofilundersøgelsen (2015) oplever dobbelt så mange piger som drenge i 12-13 års alderen en meget lav livstilstilfredshedsscore. Hvor 8 % drenge giver sig selv en lav tilfredshedsscore, gør 17 % af pigerne det samme.

Andelen af unge, der scorer lavt på livstilfredshed, stiger endda med alderen, 28% unge kvinder oplever at have en lav tilfredshed. 

Og det er derfor, at Børns Voksenvenner nu sætter gang i denne kampagne. 

Vil du gerne være voksenven eller har du brug for en voksenven kan du få mere information her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik