Besparelser: Sådan bliver buslinierne ramt

Region Hovedstadens politikerne har besluttet at spare mindre på busserne end først planlagt. Men ændringerne vil kunne mærkes.

De kedelige fakta først: Region Hovedstaden skal i 2017 spare 18,7 millioner kroner på den kollektive trafik.

Den gode nyhed er, at det er en halvering af det beløb, Region Hovedstaden først planlagde at spare. 

For busserne betyder det blandt andet, at der alligevel ikke bliver lukket helt ned for natbusserne. Egentlig skulle der her være sparet 12,1 millioner kroner, men det beløb er reduceret til 4,3 millioner kroner. 

Politikerne skal nu finde ud af, hvordan de besparelser skal udmøntes.

Politikerne havde desuden overvejet at afkorte linie 250S, der kører fra Buddinge Station til Bella Center. Tanken var, at den ikke længere skulle køre mellem Hovedbanegården og Bella Center.

Men passagerne kan ånde lettet op. Det forslag er nemlig taget af bordet.

Det samme er forslagene om at afkorte 500S fra Ørestad til Avedøre Holme og at dele 350S i to linjer.

Til gengæld bliver linie 200S afkortet. Den kører nu fra Lyngby Station til Avedøre Holme. Men fremover kommer den til at køre fra Gladsaxe Trafikplads og til Avedøreholmen.

S-busserne får fire-seks færre afgange i døgnet; alle sammen enten tidligt om morgenen eller om aftenen – og altså ikke i myldretiden. 

R-busserne, der forbinder lokaltogene i Nordsjælland, får to færre afgange i døgnet. Også her bliver det om morgenen eller om aftenen.

375E bliver afkortet, så den fremover kun kører fra Kokkedal Station til Hillerød Station.

Der skal desuden spares på linje 65E. Men det er endnu ikke besluttet, hvordan det skal ske.

Linjerne 30E og 40E reduceres med henholdsvis fem og og ni afgange i døgnet.

Ændring af linierne 230R, 400S, 600S og natbusserne 93N og 97N skal godkendes af Region Sjælland, for at kunne gennemføres. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik