Metrobyggeri overskrider støjgrænser

Foto: TV2/Lorry

Det omfattende metrobyggeri i København larmer mere end tilladt

Politiken har kigget i entreprenørernes egne støjrapporter.

Og de viser, at støjgrænsen fastsat af Københavns Kommune er blevet overskredet på seks af byggepladserne.

Omkring metrobyggeriet ved Hovedbanegården er der eksempelvis blevet målt et lydtryk på 93 decibel - langt over det tilladte niveau på 70 decibel.

Metroselskabet erkender, at støjreglerne ind imellem bliver brudt - men ser det som nødvendigt for at kunne gennemføre arbejdet.

Københavns teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal har bedt Center for Miljø om at skærpe tilsynet med metrobyggeriet.