Havnebussen hitter

Foto: TV2/Lorry

De københavnske gule havnebusser er en sejlende succes.

I efteråret 2011 blev færgeruterne omlagt, så det blev muligt at sejle sammenhængende fra Teglholmen i syd til Nordre Toldbod i nord.

Og det har været populært:

Havnebusserne har i år oplevet en fremgang på 5000 passagerer pr. måned i forhold til sidste år. Det svarer til en stigning på 25 procent.

Også antallet af passagerer med cykler og barnevogne er steget markant.

Og nu udvides ruten yderligere. Fra i morgen bliver det muligt at sejle til Refshaleøen.

Bare fire minutter vil det tage at nå Refshaleøen fra Nordre Toldbod på den modsatte side af havnen.