Million til hepatitis-forsker

Arkivfoto Foto: TV2/Lorry

Lundbeckfonden har doneret en million kroner til forskning, der skal undersøge hepatitis C-virus nærmere

Dette er for at skabe et grundlag for at hæmme viruset i at undgå vores immunforsvar og dermed skabe kronisk infektion.

Det er Jens Bukh, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Hvidovre Hospital, der står som modtager af beløbet. Han skal sammen med ph.d., post.doc. Jannick Prentø finde ud af, hvordan et protein på overfladen af viruspartiklen kan beskytte virus mod antistoffer.

I alt er 180 millioner mennesker på verdensplan kronisk inficeret med hepatitis C-virus, som giver skrumpelever og leverkræft.

I op til 80 procent af akutte tilfælde bliver den smittede patient kronisk bærer af viruset, fordi kroppens immunforsvar af ukendte grunde ikke kan bekæmpe infektionen.

Tip os Har du et godt tip?