Bølgen åbner

Foto: Lorry

Experimentarium i Hellerup er nu klar til at genåbne omstridte forlystelse Bølgen - efter en ulykke i april.

Teknologisk Institut har besigtiget Bølgen - og foreslået nogle ændringer.

De ændringer er nu sat i værk - så forlystelsen kan åbne for gæster igen fra på lørdag.

Der er blandt andet sat ekstra sikringer på forlystelsen - og indført en regel om, at man skal være minimum 120 cm høj for at få en tur.

Ved ulykken i april faldt en 4-årig dreng ned fra forlystelsen - og fik et indvendigt kraniebrud.

Drengen overlevede og har ikke fået nogen varige mén efter ulykken.

Og nu glæder Experimentarium sig til at genåbne Bølgen.