Boksegalla på Lorrys 24-timers kanal

Den 26. maj kl. 19.00 sender vi direkte fra boksegalla i Randers.

Den tidligere danske verdensmester Anita Christensen vender efter to års pause tilbage til bokseringen i Randers. Den 39-årige tidligere WBC-verdensmester har skrevet kontrakt med Euro Event, og bantamvægteren er øverst på plakaten. Boksestævnet er også landskamp Danmark vs. Estland.

Et af de største talenter i dansk boksning lige nu kommer fra København og kaldes den nye Kessler. Han hedder Abdul Khattab, er 19 år, og trænes af Kesslers gamle træner Richard Olsen fra CIK.

Khattab er i ringen 26. maj sammen med en række andre profboksere og nogle af de bedste amatører.

Vi sender direkte optakt til kampene på Lorry fra kl. 19:00. Kampene begynder omkring kl. 19:50.

Tip os Har du et godt tip?