Roer bidt af sæl

En kvindelig roer blev i går aftes bidt af en sæl. Det skete, da kvinden var ude at ro på Roskilde Fjord, tæt ved den roklub, som hun kommer i.

Sælen bed til og den 35-årige kvinde måtte på skadestuen for at blive behandlet. Her konstaterede lægerne, at kvinden havde sår efter bid på den højre underarm.

Midt- og Vestsjællands politi vil nu orientere Skov- og Naturstyrelsen om den aggresive sæl i Roskilde Fjord.