Afrikanske hjemløse indtager København i sommervarmen

De samler flasker om dagen og sover i byens parker om natten. Et stigende antal afrikanske hjemløse mænd er kommet til København denne sommer.

Det skriver metroxpress.

»Vi ser dem i en grad i år, som vi ikke har set tidligere. Vi tjekker dem flere gange om ugen, og de fleste af dem er her lovligt og har lige netop de 1.000 kroner på lommen, som de skal have (for at bevise, de kan klare sig selv, red.),« siger politiinspektør Gert Sejbak fra Station Bellahøj til metroxpress.

Ifølge lektor i udviklingsgeografi ved RUC, Kristine Juul, er det finanskrisen, der har fået afrikanerne til at søge nordpå.

»Mange af dem har haft arbejde i Italien og Spanien i 10-15 år, men har nu mistet det på grund af krisen. De kommer herop med en forventing om at kunne finde arbejde, men det er meget svært,« siger hun til metroxpress.

Debattøren Anne Sophia Hermansen ser også en sammenhæng mellem modebranchens skønhedsidealer og de 75.000 danskere, der lider af spiseforstyrrelser. Hun kalder modeugen for en 'statsstøttet anoreksi-uge'.

»Hvorfor er det ikke 'fashion' at have kurver og former? Modeindustrien baserer sin forretning på kvinders usikkerhed, på at de hele tiden ikke er gode nok, ser forkerte ud og vejer for meget,« siger hun til metroxpress.