Fru Pedersen ændrer Københavns hjemmepleje

Kakerlakkerne under gulvtæppet og madresterne i køleskabet levede deres eget liv. Det samme gjorde 89-årige fru Pedersen. Dehydreret og forvirret sad hun omgivet af skidt og fordærvet mad, da niecen, Tine Rytter, fandt hende i den toværelses lejlighed i Ryparken på Østerbro under en hedebølge i august 2006.

Situationen blev beskrevet i Politiken tilbage i 2006, og
det har nu resulteret i, at Københavns Kommune fra januar i fjor
og tre år frem har afsat 100 millioner kroner til opførelsen af
et sundhedsakademi, der tilbyder efteruddannelse til kommunens
ældrepleje. Her kan social- og sundhedshjælpere og -assistenter
blandt andet specialisere sig i borgere som fru Pedersen, som
kommunen kalder »borgere med komplekse problemstillinger«,
ligesom de ansatte også kan opkvalificere deres viden inden for
emner som konflikthåndtering og demens. Når en medarbejder har
gennemført hele kursusforløbet, udløser det en årlig
lønforhøjelse på 4.200 kroner. »Da jeg slog op i Politiken og så
det møgbeskidte hjem, satte jeg mig i min lille sofa på kontoret
og tænkte: »Det her kan ikke være rigtigt«. Vi måtte satse vildt
på efteruddannelse, så vi kunne blive bedre til at tackle
komplekse sager som disse«, siger Mogens Lønborg i dag til
Politiken. Selv mener han, at det blandt andet lykkedes ham at
få de 100 millioner igennem i de efterfølgende
budgetforhandlinger, fordi kommunen få måneder forinden havde
døjet med en mediestorm, efter at skjulte videooptagelser i en
omdiskuteret tv-dokumentar havde afsløret ubehagelige forhold på
plejehjemmet Fælledgården.I fru Pedersens bydel, Østerbro, går
hjemmeplejen nu et skridt videre og iværksætter et særligt
projekt målrettet borgere som hende. Et team af social- og
sundhedshjælpere, assistenter og hjemmesygeplejersker er sendt
på sundhedsakademiets kurser for at specialisere sig i borgere
med komplekse problemer, samtidig med at man har ansat en
sygeplejerske til at sikre kvalitet og koordinering i indsatsen.
»Social- og sundhedshjælperne bliver trænet til at melde tilbage
til teamlederen, hvis de opdager foruroligende ændringer. Så
snart vi mener, at der er tale om en kompleks sag, sendes
hjemmesygeplejersken nu ud for at skabe et overblik over
borgerens behov«, forklarer Susanne Ploug Larsen, der som
udviklingssygeplejerske er projektleder for indsatsen på
Østerbro, til Politiken. Hvorvidt borgerne er tilfredse med
initiativet, har man endnu ikke målt. Det skal en RUC-forsker
forsøge efter sommerferien. Men de ansatte er glade og har
dermed gjort det lettere at fastholde gode, trænede
medarbejdere, siger projektlederen. Også Ældre Sagen hilser de
københavnske initiativer velkommen. Står det til Københavns
sundhedsborgmester, skal Østerbro-modellen gerne inspirere
resten af kommunen. Men det kræver flere penge. Indtil videre er
sundhedsakademiet sikret finansiering frem til januar 2010.»Alle
er enige om, at det her er en god ide, så jeg er ikke nervøs
for, om vi får flere penge. Men der skal kæmpes for det«, siger
Mogens Lønborg, der også gerne så, at andre kommuner i landet
lod sig inspirere.