At søge arbejde er nok til familiesammenføring

Man behøver slet ikke have arbejdet i et andet EU-land for at opfylde reglerne om familiesammenføring i Danmark. Hvis man blot søger arbejde i et andet EU-land, har man ret til at blive familiesammenført med sin ægtefælle, skriver Berlingske Tidende.

Det fastslår to førende danske forvaltningsretseksperter, efter
at Berlingske Tidende i sidste uge afdækkede flere eksempler på,
at borgere blev vildledt når de spurgte til familiesammenføring.
Dermed afviser eksperterne de danske myndigheders påstand om, at
det normalt vil tage mindst to ugers arbejde i et andet EU-land
at blive godkendt som arbejdstager i EU-rettens forstand og
dermed have ret til at blive familiesammenført.»Jeg vil gå så
vidt som til at sige: Bare man er arbejdssøger, altså en dansk
person der tager til Tyskland for at søge arbejde. Selvom det er
fiktivt, selvom vedkommende kun gør det for at gifte sig, så er
den pågældende som arbejdssøger omfattet af EU-reglerne om
vandrende arbejdskraft og allerede på det grundlag, vil den
pågældende kunne gifte sig og flytte hjem til Danmark,« siger
Hjalte Rasmussen, professor i folke- og EU-ret, dr.jur. på
Københavns Universitet.Han bakkes op af Claus Haagen Jensen,
professor i offentlig ret ved Aalborg Universitet, der
understreger, at der i princippet ikke er nogen nedre
grænse.»Hjalte Rasmussens ord forekommer mig fuldstændig
korrekte. Det er rigtigt, at der ikke som sådan er nogen nedre
grænse, selvom det ikke er fastslået i nogen dom,« siger Claus
Haagen Jensen.Dansk Folkeparti har efter sagen kom frem i sidste
uge krævet, at Danmark får lavet nogle særregler, der betyder,
at den stramme danske udlændingepolitik med tilknytningskrav og
24-årsreglen, som bl.a. skal forhindre tvangsægteskaber, kan
bestå. Men ifølge eksperterne er det stort set umuligt at lukke
»hullet« på lovlig vis. Det kan kun ske ved samtidig at bryde
EU-lovgivningen, lyder det.»Det her er jo ikke regler i
periferien af EU-retten. Det er en af de grundlæggende friheder
i EU, og den lukker man ikke sådan. Det er helt vanvittigt at
tro,« siger Claus Haagen Jensen og understreger, at hvis Danmark
bryder EU-retten på det her område, er det nogenlunde sikkert at
Europakommisionen rejser en sag om traktatbrud mod Danmark.»Og
den vil jeg helt bestemt mene, at vi taber med et brag,« siger
Claus Haagen Jensen.Claus Haagen Jensen ord bakkes opp af den
rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier om de
danske EU-forbehold, der udkom for nylig. Heri skriver DIIS
nemlig direkte, at det ikke kan udelukkes, at Kommissionen på et
tidspunkt vil rejse en sag mod Danmark for traktatkrænkelse af
samme grund.Hjalte Rasmussen understreger desuden, at
EU-reglerne har set således ud i 30 år. Det undrer ham faktisk,
at man ikke har bemærket hullet før nu.»Det her hul er så stort
og så velkendt, at det undrer mig, at andre ikke har set det før
Berlingske kørte kampagnen med opringningerne. I virkeligheden
kunne du bare have spurgt mig eller en anden EU-ekspert, så var
svaret faldet klokkeklart: Det her hul har været i loven i 30
år, og der er ikke noget at gøre ved det,« siger Hjalte
Rasmussen.