DSB sætter hårdt ind mod aggressive passagerer

Flere gange om ugen oplever medarbejdere hos DSB at blive truet enten verbalt eller fysisk. Men i DSB er linjen klar. Statsbanerne vil ikke tolerere trusler eller vold, og medarbejderne bakkes op, hvis de ønsker at lægge sag an mod gerningsmændene. Det skriver Helsingør Dagblad fredag.

Det sker oftere, end vi tror. Utilfredse togpassagerer hidser
sig op og lader vreden gå ud over det uniformerede personale
enten i form af trusler eller decideret vold. Men den slags vil
DSB ikke finde sig i. - Vi anbefaler, at vores medarbejdere
melder trusler til politiet, og i takt med at det er blevet mere
legalt, kan vi også se en stigning i medarbejdere, der benytter
sig af muligheden. Vi modtager mange anmeldelser om psykisk vold
i form af verbale tilsvininger, siger Lykke Hess,
togpersonaleleder i DSB, til Helsingør Dagblad. Når en
medarbejder oplever de verbale overgreb i toget, er det derfor
fast procedure, at det bliver indberettet som en arbejdsskade og
derudover politianmeldt, hvis den enkelte medarbejder ønsker at
gå videre med sagen.
Det resulterede i 135 interne anmeldelser sidste år, hvoraf
cirka 20 gik videre til politiet. I år er tallet foreløbig oppe
på 55 anmeldelser fra landets togpersonale, der på den ene eller
anden måde har været udsat for vold eller trusler på jobbet. -
Det er urimeligt høje tal, og det er et stort problem for vores
personale. Det handler simpelthen om at få anmeldt selv de
mindste ting. Det må vi tro på, virker præventivt, siger Erik
Christensen, der er chef for togpersonalet i DSB. Derfor er det
heller ikke tilfældigt, at flere og flere af medarbejderne
vælger at gå rettens vej. - Vi har haft meget fokus på det i
DSB, og vores generelle holdning er, at det er lige så slemt at
blive verbalt som fysisk truet. Det kan ikke være rimeligt, at
vi gang på gang skal finde os i at blive svinet til, forklarer
Lykke Hess, og fortsætter: - Jeg vil ikke sige, det er for at
statuere et eksempel, men vi vil bare ikke finde os i, at folk
ikke behandler vores personale ordentligt. De passer trods alt
bare deres arbejde. En kvinde er netop idømt 14 dages betinget
fængsel i Helsingør for sidste år at true en togfører i
Kystbanetoget. Hun steg på toget med en ugyldig billet og fik
derfor en bøde, hvilket bragte hendes sind i kog.
- Jeg vil håbe, at jeg møder dig en mørk aften i byen sammen
med min mand, så får du at se. Sådan lød den første trussel, der
blev fulgt op af den næste bemærkning. - Mine venner ved, at du
er med toget, og de venter på dig på Hovedbanegården. Det er
trusler som disse, der for alvor bliver set nærmere på i DSB. -
Vi tager truslerne alvorligt, fordi medarbejderne kan måske tåle
meget men kun til en vis grænse, og på et tidspunkt er bægeret
fyldt op, konstaterer Lykke Hess. Passagerernes vredesudbrud
hober sig hurtigt op og går den enkelte medarbejder på. Et
konkret bevis på det findes tilbage i 2007, hvor en
S-togkontrollør fik Ankestyrelsens ord for, at en truende
passager var skyld i en psykisk arbejdsskade. Han er langtfra
den eneste. De fleste af DSB?s cirka 1100 togførere oplever på
et eller andet tidspunkt at blive overfuset af en passager, og
det giver ar på sjælen. - Når medarbejderne møder de tiltalte i
retten, er det stadig ofte med ondt i maven på trods af, at de
tiltalte ikke engang kan genkende dem. Folk er ikke klar over,
hvad de sætter gang i, når de opfører sig på den måde. Det er
medarbejderen, der får hele følelsesregistret vendt rundt, siger
Lykke Hess. Netop derfor mener de i DSB, at det er vigtigt at få
selv de mindre episoder registreret og anmeldt. - Der er sikkert
nogle, der synes, at medarbejderne overreagerer. Og det kan godt
være, at det er bagateller for den, der sviner til. Men det er
det ikke for den medarbejder, som gang på gang oplever at blive
spyttet på, hånet eller truet. For den medarbejder bliver det
til sidst for meget, konstaterer Lykke Hess. Fra
personalegruppens side råder de derfor medarbejderne til at
anmelde sagen, hvis der er grundlag for det. Af samme årsag har
DSB oprettet selvhjælpsgrupper, hvor personalet kan søge hjælp
hos deres kolleger, ligesom medarbejderne bliver tilbudt
psykologhjælp efter et overfald af enten verbal eller fysisk
karakter.