Muligt erstatningskrav venter Københavns Kommune

Musen og Elefanten, Vestergade, Kbh. Foto: Lorry

Københavns Kommune kan se frem til et millionstort erstatningskrav fra barer, der er blevet nægtet alkoholbevilling på et yderst tyndt grundlag.

Musen og Elefanten i Vestergade i København er blevet nægtet en alkoholbevilling. Det samme er fire andre restaurationer i København.

Musen og Elefanten har holdt lukket siden marts. Det har kostet mellem 300.000 og 500.000 kroner om måneden - mens 8 medarbejdere er blevet afskediget.

Men Bevillingsnævnet har givet afslagene på et så tyndt grundlag, at sagerne nu skal vurderes igen.

Ender barerne med at få en bevilling alligevel, kan kommunen altså se frem til et millionstort erstatningskrav for tabt indtjening.