Landets posthuse er på vej til at forsvinde

Foto: TV2/Lorry

Det bliver sværere og sværere at finde en postkasse eller et posthus i Danmark. For 27 år siden var der cirka 1300 posthuse, mens der i dag kun er 65 tilbage. Og i 2012 sløjfede man mere end hver sjette postkasse. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det sker i takt med, at vi sender halvt så mange breve som tidligere og foretager langt færre indbetalinger på posthusene.

I stedet bliver der åbnet postbutikker i den lokale købmandsbutik, kiosk eller supermarked. Samtidig skyder der flere og flere ubemandede røde døgnposter op, hvor man kan hente sin pakke døgnet rundt ved at scanne en blanket fra posten og indtaste koder. Men udviklingen sender Ældre

Sagen og Danske Handicaporganisationer op i det røde felt.

"Det påvirker i høj grad mange ældre. For mange benytter sig ikke af de digitale medier til at skrive breve. De skriver håndskrevne breve, og der er også mange, der betaler regninger på posthuset. For en del ældre med nedsat mobilitet bliver det vanskeligt at poste breve, fordi der nu er langt til postkassen," siger Jens Højgaard, souschef i Ældre Sagen.

Da man sidste år besluttede at fjerne 1470 postkasser landet over, blev det samtidig muligt, at også bypostbude kan tage breve med retur. For nogle afhjælper det problemet med de nedlagte postkasser, men ikke hvis man for eksempel bor i lejlighed, hvor postbuddet ikke kommer til døren, påpeger Jens Højgaard.

Samtidig er man afhængig af, at postbuddet kommer forbi ens dør den dag, man skal sende et brev, ligesom man er tvunget til selv at være hjemme og få fat på postbuddet. Ifølge Jens Højgaard kan postbutikkerne være et udmærket alternativ, men de mange selvbetjenings-døgnposter er et stort problem:

"For nogle ældre er det meget enkelt. Men dem med nedsat mobilitet og dem, der har svært ved nye teknologiske løsninger, kan måske ikke magte at komme hen til døgnposten og scanne og trykke koder for at få deres pakker.

Det kan virke skræmmende og fremmedgørende på mange ældre, når dialogen og den hjælpende hånd forsvinder. Det hele bliver meget upersonligt. Det hjælpende ansigt, der har været der, for at de har kunnet få tingene klaret, forsvinder. Derfor føler de sig mere og mere udenfor," siger han.

Også Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer er stærkt utilfreds med udviklingen:

"Det er et stort problem. Hvis du er blind eller udviklingshæmmet, kender du dit lokalområde, men ikke det udenfor. For mange handicappede handler det om at være tryg og blive mødt af mennesker på posthuset, som måske kender dem," siger han.

Ifølge Nanna Mik Meyer, lektor i sociologi ved Copenhagen Business School, må den teknologiske udvikling formodes at ramme de ældre mennesker og de lavest uddannede hårdest.

"De er dårligt stillet, fordi de vil have sværest ved at håndtere de nye teknologier, og på den måde kan de nemt blive taberne i denne ansigtsløse udvikling," siger Nanna Mik Meyer og peger på, at der er en risiko for, at nogen mister en vigtig social kontakt:

"Serviceopgaver kan have et personligt element, som mange vil kunne tænkes at komme til at savne i denne udvikling. Når man sætter penge ind i banken eller på posthuset, kan det for nogen opfylde et socialt behov, også selvom kontakten ikke er den primære ydelse."

Morten O. Nielsen kommunikationschef i Post Danmark afviser kritikken.

"Når vi vælger at flytte posthuset ind i supermarkederne, er det et forsøg på at være mere til stede. Vi vil gerne være mere tilgængelige. Langt de fleste bruger posthuset til at hente og sende pakker. Det kan borgerne nu gøre helt til klokken otte om aftenen, om lørdagen til sent om eftermiddagen og også ofte om søndagen," siger han.