Forgæves opringning til lægevagten

Foto: TV 2 Lorry (arkivbillede)

Borgere i Region Hovedstaden må i fremtiden ringe forgæves efter lægevagten, hvis læge-konflikten bliver en realitet.

Afleverer lægerne deres ydre-nummer d. 1. september, er det slut med besøg af lægevagten for de 1,7 millioner borgere i Region Hovedstaden.

I det tilfælde vil borgerne kun have rådgivnings-telefonen med nr. 1813 og konsultationer i hospitalernes akut-modtagelser at benytte sig af, hvis de får akut brug for lægehjælp udenfor almindelig åbningstid.

De kan også ringe til en ambulance, hvis tilstanden er akut livstruende, skriver Politiken.dk.

I landets 4 øvrige regioner fortsætter de praktiserende læger med at køre lægevagt.