Smidt ud af skolen

Foto: Lorry

På Frederiksberg er en elev blevet smidt ud af skolen - fordi han ikke bor i bydelen.

Det var en eftertraget plads her på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg, der lokkede et forældrepar til at få en såkaldt proforma-adresse i bydelen. Selvom de altså ikke reelt boede der.

Det mener Frederiksberg Kommune i hvert fald - og derfor er eleven nu blevet smidt ud af skolen.

Knap hver 6. skoleleder har konstateret eller har haft mistanke om proformaflytninger for at få plads på en bestemt skole.

Det viser en rundspørge, som Berlingske har lavet blandt 526 skoleledere.