Ambulancer skal i udbud

Arkivfoto, Region Sjælland, Sorø Foto: Lorry

Det politiske flertal i Region Sjælland er klar til at følge Roskilde Kommunes ønske med hensyn til ambulancekørslen.

Dermed er ideen om at lade regionen stå for akuthjælpen i Roskilde, Køge og Lejre skrinlagt. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Socialdemokraterne og de borgerlige partier sagde i går ja til at sende ambulancekørslen i udbud for to år. Det sker, når kontrakten med Roskilde Brandvæsen udløber i begyndelsen af næste år.

SF stod alene tilbage med ønsket om hjemtagelse af opgaven.

- Det er jo på ingen måde sikkert, at Roskilde Brandvæsen vinder et udbud, siger Flemming Stenild (SF), som mener, der er større sikkerhed for at bevare lokale arbejdspladser, hvis regionen overtager opgaven ved virksomhedsoverdragelse.