Havnesand skal genbruges

Foto: Lorry

Hvert år graves sand væk for at holde havneindløbene i Gilleleje og Hornbæk sejlbare. Sandet dumpes i dag langt fra kysten.

Men da nordkystens kystsikringslag hvert år har brug for at få tilført sand, så ligger tanken om genbrug af havnesand ikke langt væk. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Og nu inviteres kystsikringslav i Gribskov og Helsingør Kommuner til workshop om et eventuelt samarbejde med kommunerne og havnene i Hornbæk og Gilleleje.

- 15-16 kystsikringslav har tilmeldt sig work- shoppen på torsdag, fortæller Kristine Vik Kleffel, fra Gribskov Kommune.

Sandet vil kunne bruges i sandfodringsprojekter langs kysten.

Kommunerne har i foråret samarbejdet med eksperter fra DHI, og der er udarbejdet et fyldigt materiale om de tekniske muligheder samt prisen på disse. Workshoppen med kystsikringslavene skal bruges til at konkretisere mulighederne på Nordkysten.