DM i parallelparkering

Det kan være en svær opgave at få bilen på plads i en god parallel-parkering.

I dag dystede nogle af dem, som ikke synes, opgaven er så svær.

Det skete på Docken i København til DM i parallelparkering.

Både private og professionelle bilister kunne deltage i konkurrencen.

Deltagerne dystede i disciplinen traditionel baglæns parallelparkering mellem 2 biler.

Deltagerne måtte ikke lave håndbremse-vendinger eller parkere forlæns.

Det er parkeringsselskabet ParkOne, som arrangerer Danmarksmesterskabet.