Mand anholdt i Ballerup-sag

Foto: Lorry

En 33-årig mand er blevet anholdt i Holland. Manden er mistænkt for drabet på en 30-årig mand i Ballerup i marts.

Det var her på parkeringspladsen på Baltorpvej i Ballerup, at den 30-årige mand blev slået ihjel.

Læs også: Ingen skud under voldsomt overfald i Ballerup

Manden blev stukket flere gange med en kniv. Han blev ramt i en pulsåre og det kostede ham livet.

Den anholdte er mistænkt for at have ført kniven. Han har dansk statsborgerskab - og bliver nu udleveret til Danmark.

To mænd er tidligere blevet varetægtsfængslet for at have medvirket til drabet.