Unge med depression strømmer til psykolog

Unge med depressioner banker i stigende grad på døren hos regionens psykologer. Siden 1. april har folk i aldersgruppen 18 til 37 år med lette til moderate depressioner haft mulighed for at blive henvist til en psykolog med tilskud fra sygesikringen.

En rundringning til psykologer i regionen foretaget af P4
København viser, at det har fået en hel del flere til at søge
hjælp end tidligere.
En af dem, der mærker de mange nye henvendelser er
privatpraktiserende psykolog Birgitte Skovgaard:
- Det er helt klart en god ting, for vi ved jo, at jo
hurtigere vi får sat behandlingen igang, jo indsatsen kan ske,
jo større er muligheden for, at man kan overvinde problemerne,
og at de ikke bliver langvarige, siger hun til P4 København.
Også hos Dansk Psykolog Forening er man glade for ordningen
med tilskud.
Men foreningen er kede af, at tilskuddet ikke dækker alle
aldersgrupper, siger formand Roald Ulrichsen:
- Der er jo intet fagligt belæg for at sige 18-37 år. Men vi
må jo konstatere, at den økonomiske formåenhed hos Danske
Regioner var sådan, og så må vi jo betragte det som første
skridt, og vi forventer jo så, at vi bygger ovenpå, siger Roald
Ulrichsen.