Ulovlige cigaretter på Roskilde Festival

Det bliver svært at købe en billig pakke cigaretter på festivalpladsen, for Skat har haft travlt og har beslaglagt ulovlige cigaretter siden søndag, skriver DAGBLADET Roskilde. Den dag blev det til 252 pakker, som en mand forsøgte at sælge ud af til festivalgæsterne, og i går blev tallet fem gange højere, da Skats medarbejdere beslaglagde 1316 pakker.

Sammenlagt har Skat indtil videre beslaglagt 1568 pakker, som ikke må sælges i Danmark, fordi de hverken indeholder varedeklaration eller oplysning om, at de er sundhedsskadelige at ryge.

De ulovlige cigaretter vil blive destrueret.I begge tilfælde var
der tale om svenske sælgere, men udover deres nationalitet ser
det ikke ud til, at de har arbejdet sammen.Ved gårsdagens aktion
slog Skat i samarbejde med politiet til imod en udenlandsk bod,
der solgte ulovlige indiske cigaretter.

Sælgerne havde ellers en
god fortjeneste på disse cigaretter, der typisk købes for få
kroner i udlandet og sælges for 20 kroner pr. pakke på
festivalen.De svenske sælgere kan nu se frem til en opkrævning
af både cigaretafgift og en bøde svarende til to gange afgiften,
da cigaretterne er indsmuglede fra lande uden for EU. I nat
beslaglagde medarbejdere fra SKAT og politiet også 60 kilo
vandpibetobak.

Det var en udenlandsk bod, der havde tobakken til
salg. Afgifterne på denne røgtobak er 402 kroner per kilo, og
sælgerne kan nu se frem til en opkrævning af afgiften på omkring
24.000 kroner samt en bøde svarende til to gange afgiften, da
varerne er indsmuglede fra lande uden for EU.Skat har orienteret
Roskilde Festival, der også er meget interesseret i at få denne
handel stoppet, da den ikke er fair over for de andre
handlende.

- Vi er her på festivalen for at sikre, at al handel
sker på fair vilkår. Derfor vil vi ugen ud fortsætte vores
kontrol, fortæller afdelingsleder hos Skat Gert Høj, som
generelt synes, at der er blevet færre ulovligheder, siden Skat
begyndte at optræde synligt på festivalen.