Radiohead får miljøvenligt lys

Robbie Williams, Nirvana eller Björk. Uanset navnet har belysningen på Orange Scene på Roskilde Festivalen været den samme. Lige indtil øko-flipperne Radiohead meldte deres ankomst.

Bandet har nu som de første fået ændret scenelysene til de
såkaldte LED-lys, der bruger væsentlig mindre strøm end de
normale lamper, der bruges til at lyse scenen op med. Det
skriver metroXpress.»Det er helt ekstraordinært, at de har fået
lov til det. Det er så dyrt, at vi normalt ikke kan bruge det,«
siger Paul Jensen, sceneansvarlig på Roskilde Festival.
Radiohovederne har selv fået lov til at betale
øko-gildet.»Radiohead bruger en formue på at køre deres
økologisk brand helt ud,« siger Paul Jensen.