Læger truer regeringen med masseudvandring til Sverige

Foto: Lorry

Øen Amager med 175.000 indbyggere risikerer at blive tørlagt for praktiserende læger fra efteråret, skriver politiken.dk.

En lukket afstemning blandt lægerne i Amager Lægelaug på et møde i mandags viste, at 63 ud af 66 læger vil aflevere deres ydernummer, hvis Folketinget stemmer ja til regeringens forslag om nye rammer for de praktiserende læger.

Uden ydernummer kan en læge ikke få betaling fra Sygesikringen for behandling af patienter, hvilket betyder, at patienter i givet fald skal betale for at komme til lægen.