Danmarks grønne iværksætterhus skal ligge i Roskilde

Foto: TV2/Lorry

Roskilde bliver hjemsted for Danmarks grønne iværksætterhus.

Det står klart, efter at et konsortium, der bl.a. består af DTU og Væksthus Sjælland, har vundet udbuddet om opgaven. Det skriver DAGBLADET Roskilde

Iværksætterhuset, som placeres i forbindelse med DTU Risø og åbner 1. september, kan betragtes som en forløber for Risø Park, men er indtil videre kun et projekt, der udløber i 2014, om end der er udsigt til, at det forlænges.

Målet er i løbet af perioden at hjælpe 100 iværksættere med at udvikle, teste og finansiere produkter inden for grøn teknologi, og en del af hjælpen kommer i form af et særligt værksted til fremstilling af prototyper.