Høje-Taastrup kræver 100 millioner

City 2 ApS har ingen aktiviteter i Høje-Taastrup Kommune, men kun i København. I hvert fald hvis man skal tro Københavns Kommune, der ifølge Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), i flere år ikke har givet Høje-Taastrup del i de selskabsskatter, som City 2 ApS betaler, skriver DAGBLADET Roskilde.

- Vi har en stærk mistanke om, at der ikke er styr på
fordelingen af selskabsskatter i Københavns Kommune. Man kan
nemt få det indtryk, at der bliver snydt på vægten ved
fordelingen, siger Michael Ziegler.Sagen med City 2 ApS er
nemlig kun én blandt mange, hvor Høje-Taastrup mener, at man er
blevet snydt for millioner af skattekroner af København.
Virksomheder skal betale selskabsskat til den kommune, hvor
virksomheden har hovedsæde, men det er derefter kommunens pligt
at fordele selskabsskatten til de kommuner, hvor virksomheden
har filialer eller ansatte. Og det gør Københavns Kommune ikke
på redelig vis, mener Michael Ziegler.Han mener, at
hovedstadskommunen skylder Høje-Taastrup over 100 millioner
kroner. Københavns Kommune har allerede givet Høje-Taastrup
Kommune ret i nogle sager og efterbetalt knap 40 millioner
kroner.- Men det er kun toppen af isbjerget. Vi mener stadig at
have størstedelen til gode, siger Michael Ziegler.Kravet om de
over 100 millioner kroner ekstra skyldes især manglende
selskabsskatter fra virksomheder som Nordea Finans, TDC Mobil og
Dansk Kabel TV, der alle har betydelige aktiviteter i
Høje-Taastrup Kommune.Derudover kritiserer borgmesteren også, at
det er meget svært at få oplysninger om fordelingen af
selskabsskatter ud af Københavns Kommune. Oplysningerne er
nemlig nødvendige, hvis man vil klage til Fordelingsnævnet, som
afgør sager, hvor kommuner er uenige om fordeling af
selskabsskatterne.- Vi oplever systematisk, at vi ikke kan få de
nødvendige oplysninger. Det er under al kritik, siger Michael
Ziegler.