Læseevnen er i bund hos Roskildes børn

Foto: Lorry

Eleverne i Roskildes skoler får svært ved at stave sig igennem bøgerne, især de faglige, når de når op i mellemskolen. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

En ny kvalitetsrapport for skolerne viser, at kun 22 procent af eleverne i 6. klasse er sikre læsere, når det gælder litteratur.

Endnu værre ser det ud i faglig læsning, hvor kun 13 procent er sikre læsere. Målsætningen er, at 80 procent er sikre læsere.

Også de større elever har besvær med læsningen. I 8. klasse er 44 procent sikre læsere.

Derfor har skole- og børneudvalget nu bedt forvaltningen om at komme med en løsning på, hvordan man hæver niveauet, skriver DAGBLADET Roskilde.