Mærsk flytter til Lyngby

Foto: TV2/Lorry

Først blev IT-giganten Microsoft de nye beboere i Lyngby - og nu flytter Mærsk også ind.

Efter planen skal et nyt domicil stå klar i begyndelsen af 2015.

Den nye bygning skal huse 750 medarbejdere fra to af Mærsks afdelinger.

Hos Lyngby-Taarbæk kommune regner man med, at Microsofts indflytning vil skabe yderligere 1000 arbejdspladser i byen.

Borgmesteren siger til P4 København, at det blandt andet er nærheden til Danmarks Tekniske Universitet og kommunens investeringer i en letbane, som gør byen attraktiv.