Udvidelse går ud over historiske bygninger

Foto: Lorry

Rigshospitalet vil udvide - og det går ud over historiske bygninger.

Det er de røde bygninger, som til august må lade livet - for at gøre plads til Rigshospitalets planlagte udvidelse.

Ifølge hospitalet er det ikke muligt at bruge de gamle bygninger, og til MetroXpress udtaler projektdirektør for det nye hospital, at alternativet er, at Rigshospitalet flytter ud af byen.

Bygningerne, som i dag rummer et hotel for pårørende, er en del af det oprindelige hospital fra 1910.